Forebyggende hjemmebesøg

Er du senior, skal din kommune tilbyde dig et forebyggende hjemmebesøg.

70 år: Hvis du bor alene, skal din kommune tilbyde dig et forebyggende hjemmebesøg, når du fylder 70 år.

75 år og 80 år: Når du fylder 75 år, og når du fylder 80 år, tilbyder kommunen dig et forebyggende hjemmebesøg.

Fra 82 år: Er du fyldt 82 år, skal kommunen tilbyde dig mindst ét årligt hjemmebesøg.

Mellem 65 og 81 år: Er du mellem 65 og 81 år og i særlig risiko for at få nedsat social, psykisk eller fysisk funktionsevne, skal kommunen tilbyde dig et forebyggende hjemmebesøg.

Hvad er formålet med et forebyggende hjemmebesøg?

Formålet med tilbuddet er, at du og kommunen sammen kan drøfte dit behov for hjælp. Ordningen bygger på frivillighed og forebyggelse.

Samtalen er en snak om din hverdag, trivsel, sociale netværk, bolig, økonomi og sundhedstilstand. Der er tavshedspligt om alle de oplysninger, der kommer frem under samtalen.

Hvis du i forvejen modtager personlig og praktisk hjælp, kan kommunen undlade det årlige besøg.

Er hjemmebesøget frivilligt?

Du bestemmer, om du vil tage imod tilbuddet om hjemmebesøg. Vælger du tilbuddet fra, kan du altid senere bede om et forebyggende hjemmebesøg.

Hjælp ved udskrivning fra sygehus

Har du været indlagt, er det vigtigt, at det er vurderet, hvilken hjælp du har behov for, når du kommer hjem, så du kan få den nødvendige hjælp med det samme.

Hvad er nødvendig hjælp?

Nødvendig hjælp kan være:

  • Madservice.
  • Hjemmesygepleje eller hjemmehjælp.
  • Ophold på kommunal akutfunktion.
  • Hjælpemidler og ændringer i boligen.
  • Tilbud om aflastnings- eller genoptræningsophold.

Få vores gratis nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev med tips til dit seniorliv og få automatisk besked, når der kommer nye regler om efterløn, folkepension og din økonomi som pensionist og efterlønner.

  • Var denne tekst brugbar?
  • Ja   Nej
Combell - staging