Delpension

Ønsker du at gå ned i tid, kan delpension være en mulighed.

For hver time din arbejdstid nedsættes, får du 82 procent af højeste sygedagpengesats.
Går du for eksempel 7 timer ned i tid om ugen, vil du få 3.059 kroner om måneden (2023) i delpension oven i din løn.

Delpensionen bortfalder, når du overgår til folkepension.

Hvem kan få delpension?

For at få delpension, skal du:

  • Bo i Danmark
  • Være født før 1. januar 1959
  • Arbejde i Danmark eller på et dansk skib
  • Have betalt fuldt ATP-bidrag svarende til mindst 10 år af de sidste 20 år
  • Have arbejdet i Danmark mindst 30 timer om ugen i 18 måneder inden for de seneste 24 måneder
  • Kunne nedsætte din arbejdstid til gennemsnitlig mindst 12 timer og højst 30 timer om ugen
  • Ikke have opnået eller udnyttet retten til at få udstedt et efterlønsbevis
  • Fået opgjort din pensionsformue af din a-kasse
  • Have din arbejdsgivers accept af, du går på delpension.

Hvornår kan jeg gå på delpension?

Alderen for, hvornår du kan gå på delpension, afhænger af, hvornår du er født:

Din fødselsdag Alder for delpension
1. januar 1954 – 30. juni 1954  60 ½ år
1. juli 1954 – 31. december 1954 61 år
1. januar 1955 – 30. juni 1955 61 ½ år
1. juli 1955 – 31. december 1955 62 år
1 januar 1956 – 30. juni 1956 62 ½ år
1. juli 1956 – 31. december 1958 63 år

Delpensionsordningen ophører ved udgangen af 2025.

Er du født efter 31. december 1958, kan du ikke få delpension.

Hvor søger jeg delpension?

Du kan søge delpension hos Udbetaling Danmark. Du kan ikke søge digitalt, men hvis du ringer til Udbetaling Danmark på telefon 70 12 80 82, så svarer de på dine spørgsmål om delpension og sender et ansøgningsskema.

Læs mere om delpension på www.borger.dk

Få vores gratis nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev med tips til dit seniorliv og få automatisk besked, når der kommer nye regler om pension, delpension, efterløn og din økonomi som pensionist.

  • Var denne tekst brugbar?
  • Ja   Nej
Combell - staging