Begravelse

Enhver, der har oplevet et dødsfald blandt sine nærmeste, ved hvilken kaotisk situation, det kan give.

Sorgen og de mange følelser, der er forbundet med et dødsfald, kan man ikke tage fra de pårørende. Men der er en lang række praktiske elementer, som du kan forberede i tide, og som gør tiden efter dødsfaldet og begravelsen lettere for de efterladte.

Hvordan skal begravelsen foregå?

Det kan være en god ide, at fortælle dine efterladte, hvordan du ønsker at din begravelse skal foregå.

Det kan du beskrive i ”Min sidste vilje”, som er et dokument, hvor du kan beskrive dine ønsker.

Her kan du selv vælge forløbet af din begravelse, for eksempel hvor og hvordan højtideligheden skal foregå, og om selve begravelsen skal være en jordbegravelse eller bisættelse (ligbrænding), om du vil begraves på en kirkegård, i en skov eller have din aske spredt på havet.

Hent “Min sidste vilje” her (pdf)

Hvem skal betale for en begravelse?

Som udgangspunkt er det boet eller de pårørende, der betaler ved en begravelse.

Hvis der ikke er nogen pårørende, eller hvis ingen vil påtage sig ansvaret for at sørge for begravelsen, vil det være kommunen, der tager sig af det.

Kan jeg få tilskud til begravelse?

Der er forskellige muligheder for at få tilskud til en begravelse. Offentlige tilskud afhænger af afdødes formue, men forsikringer, fagforeninger, pensionsselskaber og lignende udbetaler ofte også beløb ved dødsfald. Om der kan opnås tilskud, skal man selv undersøge ved det enkelte dødsfald. Det er altid en god idé at spørge om prisen på de forskellige ydelser hos én eller flere bedemænd.

Begravelseshjælpens størrelse afhænger af afdødes alder, familieforhold, formue og evt. ægtefælles formue. Begravelseshjælpen udbetales som et engangsbeløb, du ikke skal betale skat af.

Man kan højst få 12.100 kroner (2023) i begravelseshjælp.

Begravelseshjælpen afhænger af formuen:

• Hvis afdøde efterlader sig børn under 18 år eller en ægtefælle, nedsættes begravelseshjælpen, hvis afdødes eller ægtefællernes samlede formue på dagen for dødsfaldet overstiger 40.500 kroner (2023). Er afdødes eller ægtefællernes samlede formue over 52.600 kroner (2023), bortfalder begravelseshjælpen helt.
• Hvis afdøde hverken efterlader sig børn under 18 år eller en ægtefælle, nedsættes begravelseshjælpen, hvis afdødes formue overstiger 20.300 kroner (2023). Er afdødes formue over 32.400 kroner (2023), bortfalder begravelseshjælpen helt.

Eksempler på formue kan være:

• Indestående i banken.
• Pantebreve og kursværdi af obligationer og aktier.
• Kontanter.
• Ejendomsværdi.
• Værdi af andele i andelsboligforeninger.
• Anparter og investeringsbeviser.
• Engangsudbetalinger som følge af dødsfaldet – engangsudbetalinger indgår i formuen, selvom beløbet bliver udbetalt efter dødsfaldet.
• Dokumenteret gæld.

Udgifter til bedemand, sammenkomst m.v. i forbindelse med begravelsen indgår ikke indgår i opgørelsen af formuen.

Hvis afdøde var født før 1. april 1957

Hvis afdøde var født før 1. april 1957, kan du få mindst 1.050 kroner (2023) i begravelseshjælp, uanset formue. Dette beløb kaldes for minimumsbeløbet. Hvis du kun ønsker at søge om minimumsbeløbet, skal du ikke oplyse Udbetaling Danmark om evt. formue.

Udbetales til NemKonto

Udbetaling Danmark udbetaler begravelseshjælpen til din NemKonto. Hvis en bedemand søger på vegne af dig, vil udbetalingen ofte ske direkte til bedemanden.

Du kan søge om begravelseshjælp på borger.dk

Få vores gratis nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev med tips til dit seniorliv, og få automatisk besked, når der kommer nye regler om arv, testamente, folkepension og din økonomi som senior.